FLIR E8 Pro termisk kamera
FLIR E8 Pro er et brugervenligt termisk kamera udstyret med en 320×240 pixel termisk detektor og et integreret fotokamera. Det er designet til dem, der ønsker at komme i gang med termografering uden at skulle navigere i et hav af avancerede funktioner og indstillinger.
Med ‘peg-og-skyd’-funktionaliteten fra FLIR Ex-serien er kameraet fuldautomatisk og nemt at betjene. Du skal blot pege kameraet mod det ønskede objekt, trykke på udløseren, og billederne gemmes i JPEG-format. Hver fil indeholder alle nødvendige temperaturdata til efterfølgende analyse i FLIR’s rapportsoftware, som kan downloades gratis på dansk.
Det indbyggede fotokamera og FLIR’s patenterede MSX-funktion forbedrer termobillederne markant. MSX-funktionen kombinerer fotodetaljer med termiske billeder, hvilket resulterer i skarpere billeder på LCD-skærmen, end man normalt ville forvente i denne prisklasse. Dette gør det lettere at identificere komponenter i billedet og dermed simplificere fejlsøgning og analyse.
FLIR Ignite™ Cloud giver dig mulighed for trådløst at uploade billeder og videoer via Wi-Fi fra dit termiske kamera til skyen, hvor du kan redigere, organisere, gemme og dele data. Med FLIR Ignite™ får du 1 GB gratis hukommelse i skyen, og der er mulighed for at abonnere på mere plads med betalte abonnementer på 10 GB, 100 GB og 1000 GB.
FLIR E8 Pro leveres i en robust kuffert med to batterier, strømforsyning, bordlader, USB-kabel og gratis download af FLIR Thermal Studio ”Starter” analyse/rapport software til Windows, iOS og Android styresystemer.











Reviews
There are no reviews yet.